Kort (geografi) - Sortland

Sortland
Sortland er en kommune i Nordland fylke i Norge. Den omfatter områder på øerne Langøya og Hinnøya. Mellem øerne går Sortlandssundet.

Kommunen grænser i nord til Øksnes og Andøy, i øst til Kvæfjord, i syd til Lødingen og Hadsel og i vest til Bø.

De vigtigste erhverv er handel og tjenesteydelser, men også landbrug, fiskeri og havbrug er vigtige erhverv.

Kommunecenteret Sortland er også regionscenter for Vesterålen. Byen havde 4.620 indbyggere i 2005. Sortland profileres som "Den blå byen ved sundet" efter et initiativ om at male alle bygninger i nuancer af blåt. Dette projekt er imidlertid omstridt blandt indbyggerne på Sortland, men en del bygninger er blevet malet blå.

Sortland er den eneste kommunen i Vesterålen, som har haft stabil vækst i folketallet de sidste 25 år.

Forfatteren Lars Saabye Christensen boede i flere år i Sortland, og han har skrevet dele af flere af sine mest kendte bøger på stedet.

Sortland var hjemstedet for sagaens Karle og Gunnstein, som var med på Tore Hunds Bjarmelandsferd.

Kommunen Sortland blev i 1841 skilt ud fra Hadsel kommune. Sortland kommune bestod da af områderne på begge sider af Sortlandssundet; på Langøya fra Rise i syd til Bremnes i nord, og på Hinnøya fra Fiskfjorden i syd til Forfjorden i nord. I 1963 blev bygda Holm overført fra Langnes (nå Øksnes) kommune til Sortland. Samtidig blev indre Eidsfjord overført fra Hadsel kommune til Sortland. I 2000 blev Godfjorden i Kvæfjord kommune overført til Sortland.

 
Kort (geografi) - Sortland
Land - Norge
Norges flag
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen. Norge har et areal på 385.207 km² og et indbyggertal på 5,455.582 (30. juni 2022). Det er det næsttyndest befolkede land i Europa. Den længste grænse går mod øst til Sverige, mod nord til Finland og Rusland. Med den næstlængste kystlinje i verden, afgrænses resten af landet havet: Barentshavet mod nord, Norskehavet mod vest, Nordsøen mod sydvest og Skagerrak mod syd. Landets hovedstad er Oslo. Norge gør krav på territorierne Dronning Maud Land og Peter I's Ø i og ved Antarktis, men disse krav er ikke alment anerkendt.

Det første norske aftryk på verdenshistorien kom i vikingetiden, hvor mænd fra Norge og det øvrige Norden drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsmænd og røvere, der blandt andet nåede Grønland og Nordamerika. Vikingetiden blev efterhånden afløst af kristendommen, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhånden ind. Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet Sverige invaderede landet, men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
NOK Norske kroner (Norwegian krone) kr 2
ISO Sprog
FI Finsk (Finnish language)
SE Nordsamisk (Northern Sami)
NO Norsk (Norwegian language)
NN Nynorsk (Nynorsk)
Kvarter (by) - Land  
  •  Finland 
  •  Rusland 
  •  Sverige